Det er sommer, men alt er ikke sat i feriegear.
Den nye sæson for filtkurser i Odense og andre steder er blevet planlagt. I foråret har vi aflyst og udsat en del kurser. Det bliver der rettet op på nu med en ny kursusplan for sæsonen 2020-21. Den indeholder noget kendt med vanter, hjemmesko og tasker, som altid indeholder nye ideer. Men der er også noget helt nyt. F.eks. er der et kursus i Sverige, hvor det handler om sten. Store puder inspireret af sten.
Her kan du se alle datoer og emner
Kurser for demensramte bliver fremover lavet i samarbejde med AOF. De er et godt bagland. Med dem kan vi nå ud til flere mennesker, end vi selv kan. Vi lægger ud med et filtkursus og et sykursus. Der kommer flere, og emner og indhold laver vi sammen med deltagerne. Se kurserne her
Filt dig klog - denne gang ved Sjællandsstævnet i Brøndby 2.-3. oktober. Arrangeret af Håndværk&design - foreningen. Her er 'Filt en Beholder' et af flere kursustilbud.
Comments